Døvania havde inden turneringen et mål om at få en
semifinale plads og 2 hold i første division. Døvanias 1. hold levede op til
forventningerne og endte på en flot fjerdeplads, efter et knebent nederlag til
Dan 2 i bronzekampen. 2. holdet fik desværre ikke muligheden for at spille om
billetten til første division, da holdet med sin ene sejr over Olympia ikke fik
hentet de nødvendige point.
Resultatet kunne være blevet bedre, da Døvania modtog 2 afbud til stævnet i
sidste øjeblik, og dette betød at især 1. holdet måtte økonomisere med
kræfterne igennem turneringen, da man ikke havde nogle udskiftninger som de
resterende hold i turneringen.
Men først og fremmest var det en rigtig god dag, hvor Døvania holdet blev
rystet yderligere sammen inden optaktssæsonen.
Fodboldudvalget vil derfor gerne takke holdet for en rigtig god dag, samt en
god start på det nye år.
Til slut bør det bemærkes at 5 ud af de 6 spillere på vinderholdet Dan 1, er
B-medlemmere af Døvania.
/AK